Hvad kan man sælge i en medlemsklub?

Blog_SAELGE

Abonnementsforretning, Medlemssite, Communities

En online medlemsklub er en salgskanal for mange former for ydelser.

Og hvis du tænker over det, så har du sikkert allerede en del abonnementer, eller medlemsskaber som du betaler for, måned efter måned.

Jeg kan hurtigt nævne en håndfuld jeg selv abonnerer på:
Netflix, Spotify, Estrid (barbergrej målrettet kvinder), Coop Prime, Adobe, Billy (mit økonomisystem), Calm (en app med guidede meditationer), Audible, Goodtalks, Freeliving … og flere endnu.

Jeg har også abonneret på kasser fra Aarstiderne, hundemad, løbeapps, opskrifter, blade og meget meget mere.

Masser af undersøgelser viser at vi kommer til at gå mere over til en abonnementsbaseret økonomi. Vi dropper i højere grad at købe ting, og så købe adgang til at få og bruge dem i stedet. 

Biler, cykler, el løbehjul, værktøj, kameraer - der er nærmest ikke grænser hvior hvad vi vælger at købe adgang til at bruge, i stedet for at købe for at eje.

Og der er stort set ingen grænser for hvad man kan sælge via abonnement eller lave en medlemsklub om.

Men, hvis du overvejer at lave en medlemsklub, hvordan finder du så ud af hvilken type medlemsklub du vil lave?

  • Hvad interesserer du dig for?
  • Hvad er du god til? - måske endda ekspert?
  • Hvad spørger andre dig om?
  • Hvad oplever du der er behov for?
  • Hvad kan du se at ingen andre hjælper med eller leverer?

Det er spørgsmål som disse der skal få dig på sporet af din gode idé til din kommende Medlemsklub.

Og så kan det være en hjælp at overveje hvilken type medlemsklub du vil lave:

Skal din klub

  • Give adgang?
    Du kan give adgang til dig, til andre eksperter, til indhold, til et community.
  • Give rabat?
    Du opnår større rabatter ved at betale et lille beløb hver måned. Fx plusbog, Coop Prime (hvor du får store rabatter på deres eget mærke af økologiske varer, når du har en priekonto som du overfører et fast beløb til hver måned.
  • Levere et produkt?
    Du sælger fysiske produkter, fx Aarstiderne, Goodiebox, Champagnekassen, Estrid, som man kun kan få adgang til ved at tegne et abonnement.
  • Levere en service?
    Service på abonnement, fx Adobe, Kajabi, brilleabonnemet, Print (papir og patroner), Bilservice (dækskifte m.m.), Cykler.

Der er forskellige overvejelser at tage stilling til, alt efter hvilken type klub du ønsker at lave. 

I Medlemsklubben fokuserer vi på at give adgang. 

Til os, til andre mennesker der har viden og erfaring indenfor områder der relaterer sig til at bygge & drive en succesfuld medlemsklub. Og til en masse indhold, og et dedikeret fællesskab.

Vi er i fuld gang med at udvikle indhold til vores klub, og vi GLÆDER os til vi rigtigt kan åbne dørene og invitere indenfor.

Vi starter med at lave en challenge hvor du lærer at bygge din egen medlemsklub på 4 dage.

Det bliver til maj, og hvis du vil være sikker på at blive inviteret med, så skal du skrive dig på vores interesselise på www.medlemsklubben.dk.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Kategorier