Når man ikke trives alene

Blog_Alene

I sommeren 2018 sprang jeg ud som selvstændig. 

Jeg havde drømt om det længe, og havde taget tilløb næsten lige så længe.

Jeg havde CVR nummer, computer, materialer, en rigtig god idé til alt det jeg ville lave, jeg havde mine første opgaver og en kæmpe tro på at det nok skulle lykkes - for når alle muligt andre kunne, hvorfor skulle jeg så ikke også kunne?

Og det gik super godt, jeg havde travlt, jeg nød min afvekslende hverdag, og de mange mennesker jeg havde kontakt med.

Så langt så godt.

Men, da jeg efter et års tid gjorde status, så havde jeg på ingen måde nået de ting jeg havde sat mig for da jeg startede ud. Og jeg oplevede mere og mere at det var svært at motivere mig selv til at få gjort alle de ting der skulle gøres. 

Men jeg fik overblik, sat system i tingene, og fortsatte.

Et år efter gjorde jeg endnu engang status, og havde samme oplevelse: Jeg kan en masse ting, jeg vil en masse ting, jeg elsker at være selvstændig, men, jeg får ikke gjort det jeg sætter mig for, for jeg bliver opslugt af at løbe efter de opgaver der giver penge, og når jeg så skal udvikle det der driver min passion, så kan jeg ikke finde motivationen fordi jeg skal gøre alting selv.

Så jeg begyndte at tænke i at finde en legekammerat - en der havde det som mig, og som havde lyst til at udvikle og drive noget SAMMEN.

Jeg snakkede med andre om det, og sendte en masse følere ud i verden. Og overvejede om jeg skulle lave et opslag på Facebook eller LinkedIn om det. 

Og så så jeg en dag et opslag der beskrev de samme tanker om det at være alene, og med en udstrakt hånd til at drikke en kop kaffe, og se om vi måske skulle lave noget sammen. 

Opslaget var fra Trine, og startede sådan her:

Trines opslag på Facebook

Det blev startskuddet på en rejse som du kan være med på. Du skal bare følge med herinde, eller endnu bedre, skrive dig på til vores nyhedsbrev. 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Kategorier